Meursault Premier Cru Les Charmes
DOMAINE DU PAVILLON
Ja | Chardonnay | Frankrig | Bourgogne | 750 ml | 13,5% |
Vinen har en diskret duft af ristet egetræsfade, der efterfølges af elegante blomster- og pæreraromaer. Smagen er kraftig, velafbalanceret og tæt, med blandt andet dejlige noter af brioche (fransk pastry). Afslutningen er vedvarende og meget aromatisk.
Vinen kan anbefales til skaldyr, fisk, foie gras og lyst kød.
OM PRODUCENTER
Meursault, Domaine du Pavillon laves af vinfirmaet Maison Albert Bichot, som blev grundlagt af Bernard Bichot i 1831 i den lille by Monthelie. I dag er det sjette generation, der driver firmaet, som har til huse i Beaune lige udenfor bymuren. Bichot repræsenterer marker overalt i Bourgogne, og er i dag én af de største Bourgogne-eksportører. Endvidere ejer Bichot de fire højt respekterede Domainer: Domaine Long-Depaquit i Chablis, Domaine Adélie i Mercuray, Domaine du Clos Frantin i Nuits-Saint-Georges og Domaine du Pavillon i Pommard.
Domaine du Pavillon med tilhørende vineri er beliggende i hjertet af den 4 hektar store vinmark Clos des Ursulines. Ligesom på Domaine du Clos Frantin er hele det maskinelle produktionsapparat elimineret til fordel for manuelt præcisionsarbejde. På domainets vinmarker er kemiske vækstfremmere ligeledes blevet elimineret til fordel for naturlig gødning. Såfremt det er nødvendigt, benyttes endvidere grøn høst for at opnå høj druekvalitet med lavt udbytte. Den årlige produktion på Domaine du Pavillon er på kun 90.000 flasker. Det kan endvidere nævnes, at Bichot’s adm. direktør Alberic Bichot (født i 1964) sammen med sin hustru og to børn, til dagligt bor på det meget smukke Domaine du Pavillon.