Krug Vintage Brut 2006
Nej | Pinot Noir 48%, Chardonnay 35%, Pinot Meunier 17% | Frankrig | Champagne | 750 ml | 12% |
Vintage 2006 brut fra KRUG er en smuk gylden Champagne med fine små bobler.
Friske, ekspressive, generøse og komplekse aromaer af hvide ferskner ingefær, kandiseret citrus, kvæder, brioche, honning, kalket mineralitet og så endnu mere citrus i form af appelsin, mandarin og grøn lime. Fyldig, aromatisk og som forventeligt storladen i munden.
Når der lanceres en vintage champagne fra Krug, så sammenstikkes der en cuvée fra en række af de bedste fade blandt de op mod 150 forskellige basisvine, som champagnehuset arbejder med. Det vil sige, at der i princippet ikke en nogen faste regler for druesammensætningen, men i følge Julie Cavil, arbejder man ud fra et udgangspunkt som siger: Op til 60% Pinot Noir, op til 30% Pinot Meunier og aldrig mere end 30% Chardonnay.
Ingen regel uden undtagelser: I 1981, 1998 og 2004 fik Chardonnay således lov til at være den dominerende drue ganske enkelt fordi kvaliteten i Chardonnay vinene overstrålede kvaliteten i Pinot Noir-vinene. Det samme gør sig gældende her i 2006-årgangen, hvor Chardonnay stikker med 35% op over udgangspunktet.
Vintage brut 2006 er modnet mellem 108 og 144 måneder inden degorgement.
På proppen samt på bagsiden af flasken kan man finde en 6 cifret kode kaldet KRUG iD., som via Krug’s hjemmeside kan veksles til udførlige informationer om netop den flaske. En på alle måder imponerende Champagne, hvor der er kælet for alle detaljerne!